Udgivet tir d. 28. jan 2020, kl. 00:00

Af Carl-Christian Bringgaard,
Medlem af Lynge menighedsråd
og formand Blad og Aktivitetsudvalget

Der er efterhånden mange der benytter sig af, at kirkerne er begyndt at afholde drop in dåb, senest var her i området i Pedersborg kirke den 22. november 2019.

Mange benytter sig af det, – kræver ikke så meget forberedelse, og ingen stor ulejlighed med sammenkomst som mange familier ikke orker. Men for Den Danske Folkekirke er det også godt, – idet man hver gang får et nyt medlem til Folkekirken. Gavnligt for alle!

På samme måde er man flere steder i de større byer også begyndt at afholde drop in vielser. Også et rigtig godt initiativ! I stedet for at brudeparret bliver borgerligt viet, er det en rigtig god ide, at de kan møde uforpligtende op i kirken, og blive viet uden de store forberedelser, og forpligtelsen til at afholde en stor og dyr bryllupsfest etc. Og igen, – det giver en relation til Den Danske Folkekirke. Tidligere kunne man ikke bare møde op uden aftaler, forberedelser og meget mere. 

Men nu kan I også blive viet mere eller mindre spontant her i provinsen hvor der i Sct. Bendts Kirke, Ringsted fredag den 28. februar 2020 i tidsrummet 15.00-18.00 arrangeres drop in vielse. I skal blot medbringe en prøvelsesattest.

Sognepræst Freja Boe-Hansen deltager som præst til drop in vielse i Sct. Bendts Kirke.

Kategorier Nyheder