Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tro&Tapas

 

Eksistensaftener med samtaler om TRO – HÅB – KÆRLIGHED

Har du lyst til at tale med andre om de store spørgsmål i livet?

Hvad tror vi på, hvad vil det sige at være kristen anno 2020 - hvor er håbet blevet af i frygtens tidsalder - hvad forstår vi ved kærlighed - hvad vil det sige at være forældre - og hvad skal vi stille op med det faktum, at vi skal dø og miste dem vi elsker?

Så er Tro&Tapas noget for dig. Med stemningsfuld aftengudstjeneste, oplæg og samtalesalon lægger vi op til en hyggelig aften med gode drøftelser over et glas vin og lidt mad i Lynge Kirke og Sognelade.

Du kan komme som du er – alene, i par, flok eller sammen med din nabo, når vi inviterer dig til at skabe rum til samtale. Tro&Tapas er begge præsternes eksperimentarium og særligt målrettet voksne i alderen 25-55 år.

Vi glæder os til at tale med dig!

Entré inkl. vin og tapas 50 kr.


Tro&Tapas begyndte i efteråret 2019 med den første gang om TRO - i januar 2020 talte vi om HÅB – og 1. april 2020 måtte vi pga. corona udskyde direktør for Center for Familieudvikling, psykolog og forfatter Mattias Stølen Dues oplæg til samtalesalon om KÆRLIGHED til onsdag den 11. november 2020.

Nu er vi klar til en ny sæson af Tro&Tapas her til efteråret 2021 - hvor vi den 6. oktober vil tale om FÆLLESSKAB