MINIkonfirmand i Lynge 2020

Elsker du gode historier, tårnklatring, skattejagt og andre sjove og spændende aktiviteter? 

Minikonfirmandundervisning er for dig, der går i 3. klasse.

Alle er velkomne, døbte som navngivne.
Vi begynder med familiegudstjeneste og efterfølgende frokost søndag den 12. januar og slutter med festgudstjeneste og fællesspisning for hele familien torsdag d. 26. marts.

 
Gå på opdagelse i kirken

Minikonfirmand er et undervisningsforløb for alle børn i 3. klasse, hvor vi mødes 10 gange for at lære om kirke og kristendom.

Vi begynder altid i kirken med at høre en spændende fortælling og synge en sang. Så spiser vi sammen. Børnene får brød og frugt, hvorefter vi laver aktiviteter og går på opdagelse i kirkerummet.

 
Hvor og hvornår

Sognepræst Freja Boe-Hansen er underviser.

Vi begynder søndag den 12. januar kl. 10.30 med velkomstgudstjeneste og efterfølgende frokost for hele familien - og vi slutter torsdag den 26. marts kl. 16.30 i Lynge kirke med afslutningsgudstjeneste og aftensmad for hele familien.

Undervisningen foregår over 10 torsdage fra kl. 14.15-15.40 i Lynge kirke og sognelade. Børnene bliver hentet i bus på Frederiksberg Skole kl. 14.10 og afleveret igen med bus på skolen kl. 15.45. Første torsdagsgang er d. 16. januar. Vinterferie i uge 7.        

Tilmelding

Det er gratis at gå til minikonfirmand. Tilmeld dig her